Aktiviteter

Tennis:

I Los Gigantes er der ca 250 meter til tennisanlæg med 3 tennisbaner. Tennisanlægget ligger i forbindelse med  restaurant Tipsy – og med poolområde og minigolfbane. Der er en meget hyggelig stemning.

Typisk tirsdag, torsdag, fredag og søndag er der social tennis “You can not be seriøs” arrangementer med vores gode ven Trevor som fremragende organisator.

Der er også mulighed for selv at booke baner – vi er gerne behjælpelige med bookinger, så de er klar når I ankommer.

Herudover er der i byen yderligere mulighed for at leje bane på Hotel Los Gigantes – Her er mere skygge end på Tipsy – så vi foretrækker hotellet når det er rigtig varmt.

I nabobyen Puerto Santiago (gåafstand – 800 meter) er der sportscenter – også med tennisbaner og paddle tennis baner.

Golf:

Der er over 10 golfbaner på Tenerife – efter sigende er de af høj kvalitet. Og halvdelen af dem er inden for en halv times kørsel fra Los Gigantes.

Vores gode samarbejdspartnere Laila og Erik er ivrige golfspillere – og kan vejlede jer om mulighederne – også inden afrejse, så der kan bestilles plads i god tid.

På Havet:

Fra havnen i  Los Gigantes er der adskillige muligheder for sejlture. Vi kan varmt anbefale den korte to timers tur.

Ting for børn:

Badning:

Vores egen pool er jo det store hit, men herudover er der fællesanlæg med store poolanlæg på Tipsy Terrasse (ved tennisbanerne).

Der er også byens lokale strand bag havnen – ikke kæmpestor, men hyggelig og utrolig smuk beliggenhed. Den nærmeste større strand er i La Arena ca 2 km fra lejligheden.

Ved El Duque i Costa Adeje ligger en superlækker topserviceret strand med hvidt sand. – Det er 24 km fra lejligheden.

Forlystelser:

Siam Park vandland. – Flere gange kåret som Verdens bedste Vandland.

Siam Park shoppingcenter.

Aqualand med delfiner.

Monkey Park.

Jungle Park.

Loro Parque (lidt længere væk).